Blogevent: Særvisning af John Greens Paper Towns

“Livet er bedre” af Anna Gavalda

1-

2-

3-

4-

“Livet er bedre” af Anna Gavalda (Originaltitel: La vie en mieux – 2014). Denne danske udgave af bogen er udgivet af forlaget Lindhardt & Ringhof i 2015.

Bagsidetekst:

Mathilde er 24 år og deler en lejlighed i Paris med to piger, som hun intet har til fælles med. Hun fester lidt for meget og har droppet sine studier til fordel for et ganske uinteressant job.

Yann er 26 år og arbejder som sælger, selv om han er uddannet fra designskole og drømmer om noget helt andet. På hjemmefronten er han i et forhold, der er præget af fornuft og praktik.

Hverken Mathilde eller Yann er som sådan ulykkelige, men hver især tager de en drastisk beslutning om at forandre deres liv, efter de har haft et tilfældigt møde med en fremmed. For hellere tage en chance med risiko for at blive skuffet end stå tilbage og blive overhalet af livet.

Anna Gavalda formår så fint og med sin helt særlige franske charme at beskrive to almindelige mennesker og de valg, de står overfor i jagten på deres kald og rette plads i livet.

Min mening:

Livet er bedre er en rigtig hyggelig roman, som både er underholdene og tankevækkende. Inden jeg læste bogen troede jeg faktisk lidt at Mathilde og Yann skulle møde hinanden, men det er to vidt forskellige historier. Det er egentlig ikke noget som skuffede mig mens jeg læste, da jeg synes at begge historier er gode og igen meget tankevækkende.

Begge historier er meget moderne og har begge gode hensigter. Bl.a. om kærlighed, materielle ting, livet i helhed og om hvordan man lever sit liv. Er der noget som man selv kan ændre for at man bliver glad indeni, så skal man nogle gange bare springe ud i det. Følg dine indre drømme. Du lever kun én gang.

Selvom bogen ikke er så lang, så er den stadig “tung”, og man skal koncentrere sig lidt, mens man læser den. Den er dog det hele værd.

Jeg giver bogen 4,5 ud af 5 stjerner.

1. “Når du græder, kan det nogle gange ske, at tårene sætter gang i alle andre tårer. Jeg tudede rigtig meget. Jeg tudede over alting. Alt det, jeg ikke kunne lide ved mig selv, de dumheder, jeg havde begået, men ikke indset før nu, og alt det, jeg havde mistet undervejs, lige fra jeg var gammel nok til at forstå, at der er visse ting, man mister for altid.”

2. “Ved du hvad, Mathilde… Hvis du virkelig sætter pris på noget her i livet, så sørg for ikke at miste det.”

3. “Det er jo vidunderligt at have ondt, når man er sund og rask. Det er et privilegium! De eneste, der ikke har ondt, er de døde! Mor dig, fryd dig, lille du! Gør noget, løb, skynd dig, håb, tag fejl, hold fest eller blød, men lev!”

♥ Mizzepii ♥

Næste indlæg

Blogevent: Særvisning af John Greens Paper Towns