Sommerkonkurrence: VIND ISIS produkter

11-

I denne uge kommer vi til at mærke sommervarmen. Det har jeg virkelig glædet mig til. Så dette skal selvfølgelig fejres med en lille konkurrence her på bloggen.

Du kan lige nu vinde alt det, som du ser på billedet ovenover. Undtagen selve kurven 😉

Præmien er: Ketchup, Mørk Belgisk Chokolade, Choco Orange Cookies, Classic Crunch, Mousse med chokoladesmag, Free Soft Bar, Free Kokosbar, Chips Sour Cream & Onion, Chips Paprika, bogen “Det Søde Liv uden tilsat sukker” og til sidst bogen “Spis mere sundt”.

Alt du skal gøre for at deltage i konkurrencen er, at svare på mit følgende spørgsmål.

Hvad skal du lave i løbet af sommeren?

Jeg vil finde en vinder onsdag d. 8 juli.

Held & lykke.

(Tak til ISIS for at sponsorere denne konkurrence)

♥ Mizzepii ♥

“Døde piger lyver ikke” af Jay Asher

1-

2-

3-

“Døde piger lyver ikke” af Jay Asher. (Originaltitel: Thirteen Reasons Why – 2007) Denne danske udgave af bogen er udgivet af forlaget Politikens Forlag i 2010.

Bagsidetekst:

Du kan ikke stoppe fremtiden. Du kan ikke spole tiden tilbage. Det eneste, du kan gøre … er at trykke play.

Hannah Baker har begået selvmord. Hun blev 16 år gammel.
Clay har altid været vild med Hannah. Han er vred og frustreret over, hvad hun har gjort. To uger senere modtager han en mærkelig pakke. Den indeholder en bunke kassettebånd – Indtalt af Hannah.
Hun fortæller at der er tretten grunde til at hun begik selvmord. Clay er én af dem.
Han væmmes, men indfanges samtidig af hendes intense stemme og gennem en hel aften og nat følger han i hendes spor rundt i byen, mens han lytter til hendes smertefulde historier. Langsomt går det op for ham, at hans liv aldrig bliver som før…

Min mening:

Jeg kan rigtig godt lide selve historien. Det er et rigtig godt emne, som både er rørende og som man kan lære noget af. Jeg synes generelt at det er vigtigt at vi behandler andre, som vi gerne selv vil behandles. Og alle vil vel behandles godt.

Jeg føler helt med Hannah, som lider af depression og går med selvmordstanker. Jeg synes dog at hendes grunde er lidt flade i det, men det er jo aldrig til at sige hvornår glasset vil flyde over, så jeg synes desværre at den er meget realistisk. Dog minus det med båndene. Det er nu en spændende måde at fortælle historien på. Jeg har ikke læst bøger før sådan, men det fungerede rigtig godt.

Jeg synes bestemt at det er en rørende og tankevækkende bog. Den er opbygget som en spændingsroman, og er virkelig spændende hele vejen igennem. Jeg synes at mange burde læse den, og så læg mærke til jeres egne børns tegn – der er sikkert mange børn/teenagere/venner som går og har det ligesom Hannah.

Jeg kan også godt lide det interview, som der er med forfatteren til sidst i bogen. Det føles lidt som at komme “bag scenerne” i bogen.

Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner.

1. “Jeg håber, I er klar, for her kommer min livshistorie. Eller rettere sagt… historien om, hvorfor mit liv sluttede. Og hvis du lytter til båndet lige nu, er du en af grundene.”

2. “Jeg kunne godt tænke mig at vide, om du kom til min begravelse, søde Jessica. Og hvis du gjorde, lagde du så mærke til arret? For jeg regner med at ligge i åben kiste. Og hvad med resten af jer… Lagde i mærke til de ar, I havde påført mig? Næppe.”

3. “Der er ingen, der med sikkerhed ved, hvor stor indflydelse de har på andres liv. Som regel har vi ikke engang en anelse om det. Og alligevel presser vi hinanden helt ud til kanten.”

♥ Mizzepii ♥

Body Blendz: Coffee Scrub

1-

2-

Jeg har i et lille stykke tid haft fornøjelsen af at prøve denne Coffee Scrub fra Body Blendz. Jeg elsker kaffe, og jeg drikker altid en kop (eller to?) hver morgen. Jeg elsker duften af kaffe generelt, dog havde jeg ikke lige regnet med at skulle smøre mig ind i kaffe-duft, hehe.

Denne coffee scrub hjælper lidt rundt omkring på kroppen. Den er bl.a. god til at fjerne strækmærker og appelsinhud. Jeg elsker virkelig de tidspunkter, hvor jeg kan forkæle mig selv. Tage lange bade, smøre kroppen ind i scrub/cremer osv. Det er virkelig lækkert.

Scrubben kan både bruges i ansigtet samt rundt omkring på kroppen. Den er nem nok at bruge. Man skal starte med lige at hoppe ind under bruseren for at gøre kroppen lidt våd og fugtig. Derefter slukker du for bruseren, og smører så kroppen ind i scrubben. Lad det derefter sidde i 5-10 min, derefter går du ind under bruseren igen og vasker dig. Jeg har ikke brugt den så længe igen til at jeg kan se tydelige tegn endnu, men den efterlader hvertfald huden dejlig blød. Hvis man bruger scrubben regelmæssigt i en periode, så tror jeg dog på, at man godt kan se fine synlige tegn. Den har fået gode anmeldelser rundt omkring.

For lige at vende tilbage til duften, så dufter den selvfølgelig af kaffe, men det er ikke en vedvarende duft, så man går rundt og dufter af kaffe hele dagen, hehe. Så det er helt perfekt. Ellers så kan du selvfølgelig lige sprøjte lidt parfume på, inden du går ud af døren, hvis du er på vej til skole/arbejde og ikke vil dufte af kaffe.

Jeg er rigtig glad for denne body scrub. Den skal klart bestilles hjem igen. Nyd den – og husk at forkæle dig selv. Er du interesseret, så kan Coffee Scrub købes hjem lige her.

(produktet er modtaget til test)

♥ Mizzepii ♥

Tranebærsmoothie

1-

2-

3-

3-101

Ingredienser:

2 spsk (30 ml) Drogens Vital Tranebær

2 appelsiner

1 håndfuld frosne brombær

1 knivspids vaniliepulver

——————————————

Skræl appelsinerne og fjern mest muligt af de hvide hinder. Blend det hele til en dejlig, cremet smoothie.

——————————————

Velbekomme <3

♥ Mizzepii ♥