Grøn påske kage (med citron smag)

“Tak for alle minderne” af Cecelia Ahern

1-

2-

3-

4-

5-

6-

“Tak for alle minderne” af Cecelia Ahern. (Original titel: “Thanks for the memories” – 2008) Denne danske udgave af bogen, er udgivet af forlaget Bazar forlag i 2009.

Bagsidetekst:

Kan man kende en, man aldrig har mødt?

Joyce vågner op på hospitalet efter at have mistet sit ufødte barn ved en tragisk ulykke. Hun ved med det samme, at hendes liv aldrig bliver som før, og det skal vise sig at blive sandt på flere måder end Joyce kan forestille sig. Pludselig kan hun huske små gader i Paris, hvor hun aldrig har været, hun forstår italiensk, som hun aldrig har lært, og hun har en omfattende viden, kunst og arkitektur. Og hver nat drømmer hun om en lille, lyshåret pige, hun ikke kender.

Justin er fraskilt, ensom og rastløs. Han gæsteforelæser i kunsthistorie ved Trinity College i Dublin og bliver en dag modvilligt overtalt til at give blod under en kampagne på universitetet. Kort tid efter ser han tilfældigt en kvinde, som han føler sig forbundet med, uden at ane hvorfor – han ved bare, at han må finde hende igen.

Tak for alle minderne er en sød og romantisk roman om livets uforudsigelighed, kærlighedens veje og om at rejse sig igen, når alt ser mørkest ud.

Min mening:

Det er en sød, romantisk og hjertevarm historie som både indeholder sorg, glæde og humor.

Jeg har lidt blandet følelser omkring bogen. Jeg er lidt imod, at det slet ikke er en realistisk kærlighedshistorie, men den er nu stadig opfindsomt fundet på, og den er altså rigtig sød.

Nu har jeg aldrig (indtil videre) mistet et barn, men jeg synes dog, at hun i bogen kommer alt for hurtigt over tabet af sit barn. For mig virker det lidt for urealistisk, at det tager hende ultra kort tid at komme over tabet. Dog har Cecelia Ahern nok bare tænkt at mere glæde skal fylde bogen end sorg.

Jeg følte mig ellers godt underholdt undervejs, og den er for mig skrevet dejligt spændende. Jeg fik hele tiden læst et kapitel mere, og et mere osv.

Jeg synes helt klart at Cecelia Ahern har skrevet bedre bøger end denne. Hun er forresten også på vej ud med en ny bog, som lige nu er i gang med at blive oversat til dansk, så er du vild med Cecelia Ahern’s bøger, så kan du godt glæde dig få måneder endnu.

Jeg giver bogen 3,5 ud af 5 stjerner

1. “Man kan lyve over for sig selv, for sin sjæl og i tankerne hele tiden, men når man ser sig selv ind i øjnene, ja, så ved man, at man lyver. Jeg har det ikke godt. Det har jeg ikke skjult for mig selv, og sandheden om det stirrer tilbage på mig.”

2. “Jeg har livets store fjernbetjening i hånden lige nu, og jeg er parat til at gå i gang med at trykke på nogle knapper her.”

♥ Mizzepii ♥

Næste indlæg

Grøn påske kage (med citron smag)