I miss summer

“Tråden” af Victoria Hislop

1-

2-

3-

“Tråden” af Victoria Hislop. (Originaltitel: The Thread). Udgivet af bogforlaget Bazar, 2013.

Bagsidetekst:

Thessaloniki, 1917: Samme dag Dimitri Komninos fødes ind i en velhavende familie, bryder en voldsom brand ud i et af byens fattige kvarterer. Den breder sig hurtigt, og i løbet af de følgende døgn raseres store dele af den blomstrende, multikulturelle storby, hvor græske, jødiske og muslimske indbyggere bor side om side.

Få år efter lider den græske hær et endeligt nederlag til tyrkerne i Smyrna, og halvanden million græske flygtninge fra Lilleasien strømmer til hovedlandet. Den lille pige Katerina bliver væk fra sin mor i kaosset og befinder sig snart alene på en båd mod et ukendt mål. Fra denne dag knyttes hun uigenkaldeligt til Dimitri og til den by, der trues af voksende frygt og splittelse.

Byens muslimer tvangsflyttes til Tyrkiet, og uro og antisemitisme ulmer. Da den tyske besættelsesmagt indtager Thessaloniki, er livet ikke længere sikkert for det store antal jøder, og som mange andre unge mænd går Dimitri ind i den modstandskamp, der i sidste ende kaster landet ud i en blodig borgerkrig.

Tråden er en storslået slægtsfortælling, der udspiller sig i en by i oprør. To menneskers skæbnetråde væver sig ind i forrige århundredes store begivenheder og fører frem mod det Grækenland, vi kender i dag.

Min mening:

Det er en rigtig spændende historisk fortælling, som både er barsk og rørende. Jeg elsker Victoria Hislop’s skrivemåde, og den måde hun rigtigt bringer sine læsere ind i historien. Jeg måtte fælde en lille tåre pga. den barske virkelighed, som vi hører om.

Lidt info om Tråden: Personerne og mange af de gader og steder, hvor de bor, er ren fiktion, men de historiske begivenheder har alle fundet sted. Grækenland er den dag i dag stadig mærket af arven fra dem.

Personligt synes jeg, at Victoria Hislop’s bøger ”Øen” og ”Hjemkomsten” er lidt bedre, men det er stadigvæk en spændende, gribende historisk fortælling, som jeg meget gerne vil læse igen.

Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner.

1. “I køen havde Eugenia hørt rygter om, at sygdommen dræbte hundredvis af mennesker hver dag, og hendes mave trak sig sammen til en knude af angst. Hun håbede, de snart ville slippe væk fra dette sted.”

2. “Mange sank sammen for fødderne af vagterne, som stak til deres udhungrede kroppe med geværkobler for at se, om de kunne pine en ekstra times arbejde ud af dem. Kun døden gav dem en undskyldning for at holde op med at arbejde.”

♥ Mizzepii ♥

Næste indlæg

I miss summer