Outfit of the day

Philips Clock Radio AJ3231 – vækkeur

11

22

33

44

55

Jeg har købt mig en clock-radio. Jeg har faktisk aldrig haft sådan en, men jeg ville gerne have en som både var lidt fin men også skulle være rigtig god. Inden jeg lige havde valgt selve modellen, så sikrede jeg mig lige at der i forvejen var gode anmeldelser af den på internettet, og det var der heldigvis – ingen negative ud af de anmeldelser jeg læste hvertfald.

Jeg synes at knapperne på den (som er i begge sider), de er super nemme at finde ud af. Man kan næsten ikke tage fejl hvertfald. Men selvfølgelig skal man lige lære det hele at kende, og det har jeg heldigvis lært nu. Det skal lige siges at det tekst i kan se på selve vækkeuret, det er et stort klistermærke som skal fjernes. Nu tog jeg bare lige billeder med det på.

Man kan sætte 2 alarmer til, hvis man skal op på 1 tidspunkt mens ens kæreste skal op på et helt andet tidspunkt. Udover det så kan man både vækkes af selve radioen men også af en brummen. Så man vælger bare det man bedst kan lide. Man kan også sagtens sætte den ene alarm til at vække med radio kl. 7 om morgenen, men at det skal være brumme-vækning når den anden alarm vækker kl. 9.

Jeg er selv super glad for radio, selv bare når jeg går hjemme og hygger mig, så skal man bare trykke på 1 knap og så spiller den bare radio. Det er meget smart. Selvfølgelig kan man også selv bestemme lydstyrken, lysstyrken og hvilken radio station den skal spille. Og i denne clock radio kan man også sætte sleep timer til, dvs. du kan sætte den til f.eks. 15 minutter (højst 1 time), så vil den spille radio i 15 min også derefter slukke af sig selv.

Selve klokken viser den hele tiden, også kan man selv bestemme lysstyrken. Jeg har den på fuld lysstyrke faktisk – og jeg kan sagtens falde i søvn til den, så det er bare at finde ud af hvad man bedst kan lide. Alt i alt er jeg rigtig glad for den, og den er helt klart 299kr. værd! (det jeg gav for den ;)) Og by the way. I har set det også er et spejl, ikke? 😉 hehe.

Næste indlæg

Outfit of the day