Konkurrence: "To brødre" & "Lavendelhaven"

“Divergent: Afvigeren” af Veronica Roth

1-

2-

3-

4-

“Divergent: Afvigeren” af Veronica Roth. Bogen er udgivet af forlaget Alvilda.

Bagsidetekst:

Tris lever i en postapokalyptisk verden, hvor samfundet er inddelt i fem faktioner.

Som 16-årig skal hun vælge, hvor hun hører til. Hendes valg vil diktere hendes venner, hendes idealer, hendes tilværelse. Det er et valg for livet.

I sjældne tilfælde er der nogen, som falder uden for kategori.

Hun afviger. Hendes liv er i fare.

Min mening:

Det er en rigtig god Science Fiction roman. ”Hvem er jeg?”, ”Hvor hører jeg til?”. Det er en rigtig spændende verden om at vælge sin skæbne og vælge sine kampe.

Denne bog er nr. 1 i Divergent-serien.

Bogen handler bl.a. om: skæbne, kampe, venskaber, frygt, tillid, styrke, kærlighed, smerte og fjender. Historien er ret barsk til tider. Jeg læser ikke så meget Science Fiction bøger, men jeg blev stadig helt grebet af historien. Jeg er specielt vild med kærligheden i denne bog. Four er bestemt en drømmemand.

Nu skuffer jeg sikkert halvdelen af Danmark. Personligt er jeg mere til Divergent-historien end The Hunger Games 😉 Her snakker jeg slet ikke om skuespillerene osv., men udelukkende om historien/plottet.

Jeg glæder mig rigtig meget til at læse bog nr. 2 i Divergent-serien ”Oprøreren”.

Ekstra info: Filmen til denne bog er udkommet.

Jeg giver bogen 4,5 ud af 5 stjerner.

1. “Jeg stirrer på våbnet i min hånd. Jeg har aldrig forestillet mig, at jeg skulle komme til at holde om en pistol, for slet ikke at tale om at affyre den. Jeg er lidt bange for den, som om nogen kunne komme til skade alene ved min berøring.”

2. “Der var ting, jeg aldrig havde prøvet. At blive båret omkring af en stor fyr; at grine under maden, til jeg fik ondt i maven af det; at høre hundrede mennesker snakke på en gang. Fred er begrænsning; det her er frihed.”

3. “For mig betyder den viftende hånd, at jeg snart skal dø. For hende betyder den bare en ting mere på hendes liste, der kan krydses af. “

– Bogen kan lånes på biblioteket samt kan købes hos bl.a. Saxo.com lige her.

Næste indlæg

Konkurrence: "To brødre" & "Lavendelhaven"