Mmm... pandekager <3

“Dåsemakrellen” af Mary Uhrenholt

1-

2-

3-

“Dåsemakrellen” af Mary Uhrenholt. Bogen er udgivet af forlaget Skriveforlaget i 2015.

Bagsidetekst:

Makrel, dildo med laserlys, tyndskid, moralske chokoladetømmermænd, sex og alt for må jeans …

Julie har været udsat for det hele og mere til. Hun kan blandt andet fortælle om tun og sex i samme historie. Om en roterende dildo midt i familiefrokosten. Om meget tynd mave i Sydfrankrig. Og om mødet med en mand, der kan rumme det hele.
Med sin bedste veninde, Jessie, på sidelinjen har Julie udviklet sig fra en ensom, sky teenager til noget, der minder om en voksen pige med ét mål i livet: At finde én, hun kan putte sig ind til. Det kommer ikke let til hende, men det kommer.

Dåsemakrellen er en letlæselig strandroman om en ung kvindes klodsede og til tider pinlige søgen efter kærligheden. Julie kan ikke gøre for det, hun kommer bare hele tiden galt af sted. Men fordi hun er dagdrømmer og en anelse naiv, bringer selv de underligste situationer hende ikke ud af kurs.

»Troels tog hurtigt og hårdt fat i mine ben og gik direkte i gang med at sige alfabetet med tungen. Jeg var nødt til at krumme tæer for ikke at bryde ud i et hysterisk grineflip og bed i stedet mig selv så hårdt i kinden, at jeg på et tidspunkt kunne smage blod. Det var ikke så meget, fordi han brugte alfabet-tricket, det var mere det faktum, at han muligvis ikke selv var klar over, at han sagde det højt imens.«

Min mening:

Det er en sød historie, som minder en del om Bridget Jones’ dagbog og Nynne. Karaktermæssigt synes jeg dog ikke at Julie helt kan sammenlignes med disse to, men hun er en dejlig klodset person, har en skøn personlighed og så får hun mig da til at fnise lidt engang i mellem. Dog kan hun godt irritere mig engang i mellem, at hun slet ikke kan stå på egne ben. Ikke engang små beslutninger i sit eget liv kan hun tage.

Jeg synes dog ikke at bogen er præcis så sjov, som den giver sig ud for at være. Men et lille grin eller et smil på læben, det giver den da hvertfald.

Selve forsiden synes jeg faktisk ikke er så pæn. Jeg elsker dog de små tegninger, som er i bogen. De er meget søde og komiske. Hvis du er til lette tøsebøger uden for meget handling men med en masse klodsede situationer, så er denne bog den rette.

Jeg giver bogen 3 ud af 5 stjerner.

1. “I går aftes, før topmaven, havde jeg ondt af mig selv. Det har jeg tit på det tidspunkt om aftenen, fordi jeg ikke rigtig har nogen at putte mig ind til. Og som enhver ordentlig dame ved, er der kun én rigtig ting at gøre i sådanne tilfælde: se tøsefilm og spise billige fyldte chokolader i overdrevne mængder.”

2. “Jeg var faldet i søvn med et stykke Toblerone i munden, som jeg tyggede videre på halvt i søvne og vendte mig, lydstærkt, om på den anden side for at udtrykke min utilfredshed over at blive forstyrret midt i en tiltrængt lur.”

– Glæd dig til fortsættelsen, Ostekartellet, som udkommer i 2016.

♥ Mizzepii ♥

Næste indlæg

Mmm... pandekager <3