“Ensomme hjerter og herreløse hunde” af Lucy Dillon

1-

2-

3-

4-

5-

6-

“Ensomme hjerter og herreløse hunde” af Lucy Dillon. Bogen er udgivet af forlaget Bazar. (Originaltitel: “Lost Dogs and Lonely Hearts”)

Bagsidetekst:

39-årige Rachel oplever sit livs krise. Efter at have mistet sit job, sin lejlighed og sin kæreste gennem ti år, arver Rachel et kæmpe hus på landet efter sin moster, dennes elskede border collie samt et overfyldt internat med herreløse hunde, selv om hun stort set intet ved om hunde. Og da slet ikke bryder sig særligt meget om dem.

Trods sine begrænsede evner – og lyst – tager Rachel udfordringen op og forsøger at køre internatet videre i sin salige mosters ånd. Efterhånden som det lykkes Rachel at finde nye hjem til de herreløse hunde, viser det så, at det måske ikke kun er hundene, der har brug for hjælp…

Ud over Rachel møder vi en stor og broget skare af mere eller mindre selvvalgte singler og fraskilte, enlige mødre, ungkarle, barnløse, frivillige hundeluftere, knap-så-villige børn og umulige eksmænd, der alle hver især har deres problemer og bekymringer og at se til, men som har én stor fælles interesse: HUNDE.

Min mening:

Det er en rigtig sød og hjertevarm bog. Historien handler bl.a. om: sorg, hunde, arv, forandringer, livsglæde, hemmeligheder, venskaber og masser af kærlighed.

Vi følger forskellige personers synsvinkler i bogen, og det fungerer super godt. Det er en bog, som jeg synes at alle kan læse. Du vil nok elske den endnu mere, hvis du selv har hund. Jeg er ikke en ”hundeperson”, men den rørte mig stadig. Skøn og sød bog.

Jeg giver bogen 3,5 ud af 5 stjerner.

Ekstra info: Lucy Dillon har netop udgivet en ny bog. Den hedder ”Mine 100 ting”. Du kan læse om bogen lige her.

“Rachel fik en klump i halsen, da hunden prøvede at slikke hende på hånden, begærlig efter ømhed. Hvordan kunne nogen bare efterlade en hvalp som denne her? Hvordan kunne man skubbe et tillidsfuldt væsen, der bare gerne ville med hjem igen, væk? Hun bed sig i læben, mens hun aede hundens bløde ører og forsøgte at lade være med at tænke over dens triste historie.”

– Bogen kan lånes på biblioteket samt kan købes hos bl.a. Saxo.com lige her.

♥ Mizzepii ♥

Næste indlæg

Reading books...