“Stillidsen” af Donna Tartt

“Stillidsen” af Donna Tartt. Bogen er udgivet af forlaget Lindhardt & Ringhof.

Bagsidetekst:

Theo Decker er 13 år, da han på mirakuløs vis overlever en eksplosion på et kunstmuseum i New York, mens hans elskede mor omkommer. Ved ulykken kommer han i besiddelse af et værdifuldt kunstværk fra 1600-tallet – et fascinerende billede af en lille fugl, Stillidsen. Han bærer det eftertragtede maleri med sig igennem sin ungdom, og efterhånden trækkes han ind i kunstens kriminelle og dødsensfarlige underverden.

Stillidsen er en gribende fortælling om en ung mands dannelse og en uforglemmelig odyssé gennem Amerika. Et fængslende drama om tab og overlevelse, kærlighed, identitet og skæbne.

Min mening:

Jeg blev så betaget af denne fortælling om Theo’s liv, om maleriet og de store filosofiske spørgsmål i livet. Historien handler bl.a. om: døden, savn, kærlighed, kunst, familie, sorg, venskaber, skæbne, tro, svigt, misbrug, tryghed, svindel, om livet og at miste.

Historien er meget barsk til tider. Rigtig spændende og rørende. Jeg måtte fælde lidt tårer engang i mellem. Det er virkelig en fantastisk bog, som jeg helt klart skal læse igen en skønne dag.

Jeg giver bogen 4,5 ud af 5 stjerner.

1. “Hvordan var det muligt at savne nogen så meget som jeg savnede min mor? Jeg savnede hende så meget at jeg ønskede at dø: en voldsom, fysisk længsel, ligesom at hungre efter ilt under vandets overflade.”

2. “Hvis bare jeg kunne tage tilbage og ændre det der var sket, på en eller anden måde forhindre at det skete. Hvorfor havde jeg ikke insisteret på at vi spiste morgenmad i stedet for at tage hen på museet? Hvorfor havde mr. Beeman ikke bedt os komme om tirsdagen, eller om torsdagen?”

3. “Maleriet, det magiske og levende ved det, var som det ejendommelige, luftige øjeblik når sneen faldt, med grønligt lys og snefnug hvirvlende i kameraerne, hvor man ikke længere interesserede sig for kampen, hvem der vandt eller tabte, men bare ønskede at indsuge dette tavse, vindomsuste øjeblik. Når jeg så på maleriet, mærkede jeg den samme konvergens i et enkelt punkt: et flygtigt, solophedet øjeblik der eksisterede nu og for evigt.”

4. “Man kan se på billede i en uge og aldrig tænke på det igen. Man kan også se på et billede i et sekund og tænke på det hele sit liv.”

– Bogen kan lånes på biblioteket samt kan købes hos bl.a. Saxo.com lige her.

♥ Mizzepii ♥