Julegave fra Spotdeal.dk: Brunch på Restaurant Meet i Hellerup

Mit nye Vivofit armbånd fra Garmin

1-

Jeg fik dette fine Vivofit aktivitetsarmbånd fra Garmin i julegave. Egentlig var det ikke noget, som jeg havde skrevet på ønskelisten. Men hvor er jeg bare glad for armbåndet alligevel, det er bestemt ikke en “bytter”.

Jeg har armbåndet på hver dag og hver nat. Det er en rigtig god motivation for mig, at kunne se hvor mange/hvor lidt skridt jeg egentlig får gået dagligt, og det gør faktisk at jeg er begyndt at gå lidt længere ture nu. Eller f.eks. kan jeg stå af bussen 1-2 stop før jeg egentlig skal stå af, for at få gået resten af vejen. Sådan noget gør jeg meget mere nu. Alt som lige kan få tallet lidt højere op 😉 Vivofit er nok ikke en hjælp til folk, som i forvejen er meget aktive. Men for folk som mig, som hurtigt mangler lidt motivation, så synes jeg at det er et super godt armbånd.

En anden funktion som den har, som jeg allerede også er blevet rigtig glad for. Det er at den overvåger min søvn. Den kan følge med hvor meget jeg får sovet per nat. Jeg elsker at kunne følge med, om jeg får sovet 5 timer eller 7 osv.

Udover det så fortæller armbåndet mig også med en fin rød streg (kan godt være irriterende nogle gange også), om jeg har været for inaktiv den sidste time, dvs. den fortæller mig, at nu skal jeg altså lette… ja røven.

Armbåndet kan også tåle vand, så faktisk har jeg stort set haft det på hele dagen hver dag siden juleaften. Og det kommer til at blive længe endnu. Ja faktisk kan jeg slet ikke forestille mig en hverdag uden mit Vivofit armbånd, efter jeg først har haft det.

Et godt tip er, at man kan købe forskellige remme til Vivofit på ebay, der er i mange forskellige farver og mønstre. Det er meget nemt at skifte rem, det tager ca. 10 sek. højst.  Til selve Vivofit armbåndet når man køber det, så hører der 2. stk. remme med, et stort og et lille. Jeg har et tyndt håndled, og jeg bruger den lille. På billederne nedenunder, da ser armbåndet lidt stort ud på mit håndled. Men den kan sagtens strammes meget mere endnu, så jeg er pænt sikker på at næsten alle vil kunne bruge armbåndet.

(INGEN betaler mig for at skrive rosende ord om Vivofit. Det er en julegave fra mine forældre, og alt jeg har skrevet i dette indlæg mener jeg 100% – så er det sagt)

2-

3-

4-

♥ Mizzepii ♥

Næste indlæg

Julegave fra Spotdeal.dk: Brunch på Restaurant Meet i Hellerup