“Dræb eller dø” af Dorte Lilmose

1-

2-

3-

“Dræb eller dø” af Dorte Lilmose. Bogen er udgivet af forlaget Turbine i 2014.

Bagsidetekst:

Malik står og stirrer. Jeg drejer hovedet og ser, hvad han ser.

Pigtråd, der glimter i solen, som de diamanter, vi har hørt så meget om.  

´Ved du, hvad børnesoldater er?´ hvisker han i mit øre.    

Malik og Rajab er gode venner. Deres Landsby er brændt og deres forældre døde. De har ingen steder at tage hen, intet at spise eller drikke. En nat, imens de sover under et træ, bliver de samlet op af en mand, der lover dem mad, vand og sikkerhed. Men snart finder de to venner ud af, at der er noget galt.

Lige nu er der ca. 300.000 børn i verden, der er soldater. I Afrika er børn helt ned i 6 års alderen blevet brugt i krig, men de fleste børnesoldater er mellem 14 og 18 år gamle. Ofte er de blevet kidnappet eller tvunget til at være soldater, men nogle melder sig også frivilligt, da det er deres eneste chance for at få mad og et arbejde. Dræb eller dø handler om to venner og deres liv som børnesoldater. Det er en fortælling om krig og overlevelse, men også om venskab, fodbold og håbet om en bedre fremtid.

Min mening:

Wow! Det er virkelig en spændende og nervepirrende bog. Den er barsk og fortæller ret godt, hvordan det foregår i virkeligheden.

Det er en hurtiglæst bog, men hvor er den bare helt perfekt. Den fik virkelig rørt mig. Jeg fik smilet over de to drenges smukke venskab, og jeg fik bestemt også grædt mens jeg læste bogen.

Denne bog kan helt klart anbefales.

Jeg giver bogen 5 ud af 5 stjerner.

1. “Alle ser ud til at lytte. Jeg ser ingen, der smiler, og så gør jeg heller ikke. Ved siden af mig hoster en dreng. “Jeg har ikke bedt dig om at hoste. Har jeg?” hvæser Hærchefen og går ned og sætter sit gevær mod drengens pande. Drengen spærrer øjnene op, men han når ikke at svare:

SMAK!

Drengens skrig rammer alle.”

2. “”Her! Tag en. Har du fået?” De voksne bliver ved med at dele piller og pulver ud til Malik og de andre. Der er kun til dem, der skal i kamp. Jeg gider ikke se på Malik, mens han tager det, så jeg gemmer mig under vores tæpper.”

♥ Mizzepii ♥