“Lille pige” af Sarah Engell

1-

2-

3-

4-

“Lille pige” af Sarah Engell. Bogen er udgivet af forlaget Mellemgaard i 2012.

Bagsidetekst:

REBECCA BRYDER PSYKISK sammen, da hendes mand Lars vil skilles. Sammenbruddet forværres af angsten for at miste datteren, og Rebecca plages af stadig mere depressive tanker. Da hun opdager, at Lars ser en ung kvinde bag hendes ryg, bliver den indre monolog yderligere sort og hendes handlinger endnu mere destruktive. For hvad er egentlig virkelighed? Hvem er den unge kvinde? Hvad er der sket med datteren? Og hvem er det, der i smug fotograferer den lille pige?

En barsk og uhyggelig historie, hvor intet er, hvad det ser ud til.

Min mening:

Det er en spændende thriller om Rebecca, som bryder psykisk sammen. Den er rørende, og jeg føler helt med Rebecca’s smerte, selvom hun blot viser det lidt anderledes.

Jeg synes godt at historien til tider kan virke lidt forvirrende, så man skal sørge for så vidt muligt at holde overblikket, mens man læser bogen.

Historien var ikke helt som jeg havde håbet, men den er stadig spændende hele vejen igennem. Kan du godt lide at læse thrillere (og lidt gys), så synes jeg, at du burde læse denne bog.

Jeg giver bogen 3,5 ud af 5 stjerner.

1. “Jeg havde min datters hår med i en plasticpose. Dukkemageren gav mig ret. Det var meget blødere end det asiatiske. Jeg viste ham et fotografi, hvor øjenfarve og smilehuller var særligt tydelige. Den kom til at ligne på en brik. Han lagde endda ekstra vægt i hovedet, så det faldt bagover ligesom på en rigtig baby. Jeg tager dukken på skødet og vugger hende stille frem og tilbage. Her er så stille.”

2. “Savnet er et tungt møbel, vi burde bære sammen, men han har sluppet i sin ende og lader mig stå med det hele.”

3. “Hvis ikke hendes øjne havde været så smukke, havde jeg revet dem ud, så hun aldrig kunne løbe væk fra mig igen. Men jeg skulle nok finde på noget. Noget der bevarede hendes skønhed, men garanterede, at kun jeg så den.”

4. “Han er kun ude på at slæbe mig ned til klinikken, hvor de foretager det hvide snit. De siger, at den slags ikke foregår mere, men jeg har selv hørt lydene derindefra. Skrigene. Gråden. Den efterfølgende stilhed.”

♥ Mizzepii ♥