Knæk cancer!!

“Øen” af Victoria Hislop

1-

2-

3-

4-

“Øen” af Victoria Hislop. Bogen er udgivet af forlaget Bazar.

Bagsidetekst:

Alexis planlægger at tage på ferie til Kreta, sin mors fødeø. Hun ønsker inderligt at få indblik i sin mors fortid, men Sofia har altid været yderst hemmelighedsfuld omkring sin opvækst. Alexis ved kun, at hun forlod øen som 18-årig og siden flyttede til London. Før rejsen skriver Sofia imidlertid et brev, som hun beder Alexis tage med til en gammel veninde. Sofia lover, at hun derigennem vil få svar på sine spørgsmål.

Da Alexis ankommer til Plaka, opdager hun til sin overraskelse, at landsbyen kun ligger et stenkast fra den lille, forladte ø Spinalonga, der tidligere var Kretas spedalskhedskoloni. Da hun herefter finder sin mors veninde og afleverer brevet, hører hun omsider den historie, hendes mor har vogtet over hele sit liv: fortællingen om Sofias mormor og hendes døtre, hvis liv blev hjemsøgt af tragedier og krig, men det til trods bærer vidnesbyrd om ukueligt livsmod og kærlighed. Alexis erfarer, hvordan hun selv er forbundet med den lille ø tæt ved kysten, og hun indser, at fortiden stadig har magt til at kaste skygget over hendes egen families liv.

Min mening:

Det er en sand rejse for livet. Bogen handler om familie, sandheden, sygdom, sorg, krig, angst, død, kærlighed, forskning, bryllupper samt begravelser.

Bogen gjorde mig helt følelsesladet. Jeg kneb en tåre engang i mellem, og jeg havde virkelig svært ved overhoved at skulle lægge bogen fra mig.

Det er en virkelig spændende bog. Godt fortalt. Den fangede mig virkelig. Det er bestemt en bog, som jeg gerne selv vil eje og læse igen!

Jeg giver bogen 5 ud af 5 stjerner.

1. “Han tænkte på, om han nogen sinde fik dem at se igen, og ville af hele sit hjerte ønske, at han tumlede rundt i støvet sammen med dem.”

2. “Hvad er det, Fotini? Du ligner en kat, der lige har drukket fløde.”

Næste indlæg

Knæk cancer!!