Moderigtige Solbriller

Show me your favorite beauty products: Anne-Mette by www.giz-blog.dk

Byd velkommen til Anne-Mette…

11

Hvem er jeg?!

Mit navn er Anne-Mette Højbjerg, men er kendt under kælenavnet ”GiZmo” både på nettet og i min hverdag. Jeg er 30 år og bor i den lille turistby, Faaborg, på Sydfyn i lejlighed sammen med min super frække maine coon hankat, Cosmo. Jeg interesserer mig meget for blogging, og har derfor også været hjemmesideejer i små 19 år og har haft en personlig blog i hele 16 år her til sommer. Jeg deler alle mine interesser på bloggen og de er følgende:

* Design/Grafik – elsker at lege med det grafiske og det er også en stor del af mit varemærke og min blog. Det er især mine birketræer som bliver sat i forbindelse med mig. 😀

* Makeup – Elsker at dele mine looks med folk der følger min blog. Både de naturlige men så sandelig også de lidt vildere. Jeg har en stor samling af produkter og jeg ELSKER det!

* Fotografering – Jeg elsker at tage billeder. Man kan fange de mest fantastiske øjeblikke med et kamera, og jeg elsker at udtrykke mig både via makeup men så sandelig også via billeder. Derfor er begge dele også en stor den af min blog.

* Cosmo – han har også en stor plads på bloggen. Han er min guldklump, og han bliver også somme tider forkælet af mine læsere. Charmetrold.

* Det paranormale – Dette deler jeg ikke så meget på bloggen, men har planer om at det skal have en større plads.

* Natur-religionen Wicca – Jeg har lagt min SSO-opgave ind om det på bloggen, og dette er noget som interesserer mig meget og jeg ville SÅ meget ønske at det ville blive en godkendt religion her i Danmark.

* Ræve – Åhh jeg har haft ræven inde på livet siden jeg var spæd, og den er en stor del af mit hjem. Har en skøn samling af ting med dette fantastiske dyr og har nu også fået den foreviget på min arm i form af en tattoo.

* Bøger – Jeg elsker at læse og jeg elsker at have en masse bøger stående. Det er alt fra romaner, krimier, fantasy og andre spændende bøger jeg elsker at læse.

* Kreativitet – Her er det både det at tegne og male, men så sandelig også at lave smykker. Jeg elsker at sidde og nørkle med små perler osv, men jeg er især blevet glad for at lave cernit-smykker de sidste par år.

* Familie/venner – Sidst men ikke mindst så er min familie og mine venner selvfølgelig også en del af mine interesser. Især hvis de også er inden for blogger-verdenen, for så kan jeg virkelig slå mig løs. 😀

22

Skønheds- og Livsstils Blogger på www.giz-blog.dk

Bloggen fylder som sagt en hel del i min hverdag, og jeg betegner den som mit ”24/7 job”. Udover at bruge meget tid på de sociale medier, så er bloggen klart den jeg bruger mest tid på. Jeg elsker at blogge. Jeg holder meget af at dele mine erfaringer, oplevelser, min hverdag, mine råd, mine looks, billeder og andre ting som jeg til tider har i mit liv med andre mennesker. Det er både det gode og det dårlige. Jeg går meget op i at gøre folk opmærksomme på, at ikke alt er en dans på roser. Heller ikke som blogger der har et liv ved siden af nettet. Jeg synes ærlighed og åbenhed er noget af det vigtigste som en blogger kan besidde.

Jeg synes det er synd at bloggere nu til dags ikke har det personlige med i deres blogs længere, og at det hele kun handler om reklamesøjler og mode. Jeg holder af at høre om personen bag det hele – følge med i deres liv. Jeg gider ikke læse 10 blogs der skriver om det samme, fordi de føler det er den eneste måde at få succes på. Det synes jeg mangler charme og så mister jeg hurtigt interessen. Derfor går jeg meget op i at arbejde på at vi IKKE skal miste de personlige bloggere, og derfor står jeg gerne i spidsen for at holde det i live. Det at være blogger er min hobby, min passion og det er det som jeg vil kæmpe for at være resten af mit liv.

33

En kvinde med mange favorit produkter/ting

Når jeg bliver spurgt hvilke yndlingsprodukter eller ting jeg har, så har jeg svært ved at begrænse mig. *Hehe* Og det er billedet herover også et bevis for. Jeg skal dog prøve at forklare kort, hvad der befinder sig i denne store bunke. 😀

44

På den første søjle finder vi Vitamin Vand. Jeg har virkelig en svaghed for dette produkt, og lige så snart jeg finder dem på tilbud, så ryger der altså et par stykker med hjem. 🙂

Derudover så er der mine skønne produkter fra Comwell Spa. Jeg har både en body salt scrub, en ansigts scrub, en håndcreme og noget fodbad salt. Og det bliver ikke det eneste jeg tester fra deres brand. Jeg elsker det virkelig!

Derudover så ser I mine skønne ballerinaer fra Føtex. Jeg har ikke fødder der normalt er pæne med ballerinaer da jeg ikke kan fordrage at man kan se revnen mellem tæerne når man har dem på, men disse skjuler dem og de er super gode at gå i. Med tiden vil jeg gerne have dem i flere farver.

I ser også alle mine neglehjul med alle mine lakker på. Jeg knus-elsker disse hjul, for det gør det super nemt at finde frem til den lak man lige ønsker, og så er det jo lidt smart.

I planten hænger der et par af mine cernit-øreringe og de er klart også en del af mine favorit-ting. Elsker at man kan have smykker på ingen andre har fordi man selv har lavet dem.

Sidst men ikke mindst, så er der det makeup jeg bruger mest. Min HD Pudder, Foundation (som desværre er udgået), brow kit, brynpenne, mascara og øjenskygger.

55

Den anden søjle indeholder ting som et duftlys. Ja jeg kan simpelthen ikke leve uden duftlys. Jeg elsker dem fra IKEA og dette er med duft af mango og ananas, som jeg synes er PERFEKT her til om sommeren. Ikke at man kan holde ud at have dem stående tændt, men bare det at de står fremme, så kan man dufte dem.

Og apropos dufte, så er der mine 2 absolutte favorit dufte. Min kokos parfume fra Yves Rocher og min Cat Deluxe. 😀 Mums siger jeg bare. Igen to perfekte sommerdufte.

Bag dem står der mine pt. foretrukne shower-shampoos. Den ene med passionsfrugt og den anden med kokos. Ja jeg har en fetich med kokos her om sommeren. 😛 Også til badet har jeg min In-Shower Body Lotion. Den er virkelig en lækker opfindelse – især til folk som mig der HADER at skulle smøre sig ind i creme efter badet og skal rende rundt og tørre inden man kan tage tøj på uden at det skal klistre sig klamt til en. 🙂

Den næste ting er en argan olie, som jeg bruger til mit hår. Denne er den absolut bedste jeg har prøvet og den har den skønneste duft, som følger en hele dagen.

Sidst men ikke mindst, så er der mine elskede BABY Lips læbepromader og mine spejl-aviatorsolbriller. 😀 Undværligt om sommeren, og så er det super rart at have en masse forskellige at vælge imellem alt efter hvilket outfit man har på.

Så som I kan se, så er jeg en kvinde med rigtig mange favoritter som jeg sætter stor pris på i min hverdag. 😀

Mit motto:
“Don’t try to be like others – be the perfect version of yourself”

——————————————————————————————-

1000 tak til Anne-Mette! I kan se mere til Anne-Mette på hendes blog www.giz-blog.dk lige her.

Vil du være den næste, som viser dine favoritprodukter frem, så skriv gerne en mail til mig på:Miekristiansen255@gmail.com eller bare en kommentar med din mail her på bloggen, så skal jeg nok kontakte dig.

– Man behøves IKKE at have en blog for at vise sine favoritprodukter her på bloggen. Alle er velkommen. Det er bare dejligt at få inspiration til nye lækre produkter ;)  

Næste indlæg

Moderigtige Solbriller